Du er din egen bedste terapeut!
GPS er, som navnet antyder, globale strækøvelser.
De globale øvelser er lige som MFS stræk af bindvævet men, hvor MFS er stræk af én specifik muskel, arbejder GPS med bindevævets sammenhænge i kroppen.
Som nævnt under beskrivelsen af MFS, er bindevævet kroppens største organ og skal sikre, at den enkelte struktur er velfungerende men også, at sammenhængende strukturer kan fungere efter hensigten.
Spændinger i bindevævet kan være medvirkende årsag til at én eller flere af kroppens funktioner er ude af balance.
GPS kan medvirke til at genskabe den balance.
Selvom øvelserne betragtes som globale, er de dog ret specifikke i forhold til det område, der arbejdes med, f.eks. skulderkomplekset, knæled, hoftekomplekset, mave-tarmsystemet mv.